Hvordan Relationer Påvirker Vores Mentale Sundhed

Den Sociale Konteksts Magt: Hvordan Relationer Påvirker Vores Sundhed Generelt og Den Mentale Sundhed

I vores moderne samfund er sundhed et centralt emne, der optager både forskere,
sundhedsprofessionelle og, selvfølgelig den brede offentlighed. Vi er konstant på udkig efter måder at forbedre vores helbred og sundhed på, men en faktor, der ofte overses, er den sociale kontekst, som vi lever i – det på trods af, at vores sociale liv faktisk har en enormt stor betydning for vores sundhed of velvære.
Så lad os her zoome ind på, hvordan vores omgangskreds kan påvirke vores sundhed, og hvorfor det er så vigtigt at integrere denne viden i vores søgen efter at blive sundere og ændre vaner og livsstil.

Den Sociale Hjerne

Vores hjerner er evolutionært tilpasset til at behandle sociale interaktioner. Ifølge Dunbars sociale hjernehypotese har mennesker udviklet større hjerner som følge af vores behov for at håndtere komplekse sociale strukturer. Denne evolutionære tilpasning understreger vigtigheden af sociale
forbindelser for vores overlevelse og trivsel. En teori kendt som Interdependens teorien, oprindeligt udformet af John Thibaut og Harold Kelley
(1959), understreger også, at individer er indlejret i sociale systemer, hvor deres handlinger gensidigt påvirker hinandens resultater. Det betyder altså, at vores adfærd ikke kun påvirker os selv, men også vores partnere og sociale netværk – og omvendt. Ved at udnytte denne gensidige påvirkning kan vi opnå mere effektive og langvarige ændringer i vores adfærd. Således er adfærdsændring i sidste ende en social proces såvel som en individuel proces. Ved at integrere den sociale kontekst i vores tilgang til adfærdsændring kan vi skabe langt mere effektive tiltag og styrke vores kollektive evne til at opnå bedre og sunde vaner.

Sammenfattende kan vi altså konkludere, at som mennesker er vi ikke øer; vi er tæt forbundet med hinanden i et komplekst netværk af relationer, og denne sociale kontekst spiller rent faktisk en afgørende rolle for vores sundhed og trivsel.
Hvordan vores omgivelser påvirker vores fysiske helbred.

Måske har du aldrig tænkt over det på denne måde før, men forskning viser gang på gang, at vores sociale forhold har en betydelig indflydelse på vores helbred. Faktisk er det så vigtigt for vores helbred, at studier viser at socialt samvær kommer lige efter rygning som en af de største faktorer for dødelighed. Ja, du læste rigtigt! Forskning har også vist, at vores sociale relationer har en direkte forbindelse til vores immunsystem. Personer der sjældent engagerer sig socialt, har faktisk dobbelt så stor risiko for at blive syge sammenlignet med dem, der er mere socialt integrerede. Derudover er der stærk evidens for, at sundhed og sundhedsrelateret adfærd som rygning, alkoholforbrug, træning, madvaner m.m. er moderat til stærkt korreleret med blandt andet ens partners adfærd. Det er altså ikke til at overse, hvor stor en indvirkning vores sociale forhold og omgangskreds har på vores fysiske helbred.

Den Sociale Konteksts Indflydelse på Mental Helbred og Mental Sundhed

Men helbred, sundhed og trivsel handler jo ikke kun om vores fysisk velvære, og udover at påvirke vores fysiske helbred har den sociale kontekst rent faktisk også en betydelig indflydelse på vores mentale velbefindende. En meta-analyse af Holt-Lunstad et al. (2010) viste blandt andet, at mangel på sociale relationer var forbundet med øget risiko for depression og angst. Dette understreger vigtigheden af at have et stærkt socialt netværk som en beskyttende faktor mod psykiske lidelser. Hvordan din omkreds kan påvirke dine vaner og handlinger Når vi taler om at ville ændre adfærd eller vaner, er det vigtigt at anerkende den betydelige rolle,
som den sociale kontekst spiller i denne proces – Især hvis man vil være sikker på, at man lykkedes med det. Mens traditionelle tilgange til adfærdsændring ofte fokuserer på individuelle strategier, kan det altså være afgørende at forstå og integrere den sociale dimension for at opnå varige resultater. Når vi for eksempel undersøger adfærdsændringer som rygestop, motion og sund kost, bliver det tydeligt, at den sociale kontekst spiller en afgørende rolle. Forskning har nemlig vist, at mennesker er mere tilbøjelige til at ændre deres adfærd, når de føler sig inkluderet i et socialt fællesskab, og når de oplever social støtte og opbakning fra deres sociale omgivelser.

Konkurrence, Sammenligning og Den Sociale Konteksts Indflydelse

Et andet eksempel, som illustrerer den sociale konteksts indvirkning på vores liv, er vores tendens til konkurrence og sammenligning. I vores moderne samfund er sammenligning og konkurrence næsten uundgåelige aspekter af vores sociale interaktioner. Vi sammenligner faktisk konstant os selv med andre i vores omgivelser på forskellige måder, lige fra vores udseende og præstationer til vores livsstil og sundhedsmæssige valg. Mens denne tendens til sammenligning og konkurrence somme tider kan have negative konsekvenser for vores mentale velbefindende, kan den faktisk også fungere som en motivationsfaktor og et incitament til at forbedre vores sundhed og opnå vores mål. For når vi sammenligner os selv med vores omgivelser, kan det skabe en følelse af konkurrence, der driver os til at stræbe efter at blive bedre eller sundere. For eksempel kan vi blive motiveret til at øge vores træningsindsats eller forbedre vores kostvaner, når vi ser, hvordan vores venner eller familiemedlemmer opnår gode resultater eller lever sundere liv.

På den måde kan konkurrence fungere som en positiv katalysator for adfærdsændring og opnåelse af sundhedsmæssige mål. På samme tid kan vores sociale omgivelser også fremme vores fremgang på andre måder. Den kan blandt andet fungere som en støtte og et incitament til at opnå vores mål. Når vi deler vores må og ønsker med vores venner, familie eller kolleger, kan de give os opbakning, opmuntring og endda praktisk hjælp til at opnå dem. De kan fungere som en slags "holdkammerater";, der hjælper os med at holde os ansvarlige og motiverede i vores stræben efter sundhed og velvære. At italesætte sine mål højt foran venner og familie kan også være en effektiv måde, at holde sig selv ansvarlig, da man ved at sige ens mål højt offentligt har forpligtet sig til noget, ikke kun over for sig selv, men også over for andre. Denne teknik har tendens til at virke, da mennesker helt fundamentalt set bedst kan lide at være konsekvente i hvad de siger og hvad de gør.

Derudover kan vores sociale omgivelser også skabe et socialt pres, der kan påvirke vores sundhedsmæssige valg og adfærd. Hvis vores venner eller familiemedlemmer for eksempel har sunde vaner og livsstil, kan vi føle os mere tilbøjelige til at adoptere lignende vaner for at passe ind eller undgå at skille os ud. Dette sociale pres kan også fungere som en stærk motivationsfaktor til at træffe sundere valg og opnå vores mål. Sidst men ikke mindst kan en partner også helt konkret hjælpe en med at nå sine mål ved at påminde en om dem, eller ved at overtage nogle af de ”forhindringer”, der måske kunne stå i vejen for at kunne opnå ens mål. Det kunne blandt andet være, at man har en tendens til at undlade at træne, fordi man ikke har tid til det, da der er en masse huslige pligter der kalder. Her kunne en partner være en god støtte, ved at overtage nogle af de pligter, der holder en fra at komme afsted. En partner kan dog også være en kæmpe motivationsfaktor, hvis blot de er der til at opmuntre en, men i særdeleshed også, hvis de rent faktisk vælger at deltage i aktiviteterne med en. For det er bare lidt sjovere og nemmere at spise sundt, hvis også ens partner er med på idéen, og I sammen kan holde hinanden oppe på den aftale.

Et konkret eksempel

Hvis ikke, du allerede er overbevist om, hvorfor og hvordan dine sociale omgivelser påvirker dig, så lad mig her lige give dig et eksempel fra videnskaben: I et studie fra 2014 undersøgte man hvordan individer i et par kunne lykkedes med at tabe sig i vægt. De forsøgte med 4 forskellige tiltag, henholdsvis 1) At lave konkrete intentioner om ikke at købe usundt 2) At udforme specifikke planer med sin partner omkring, hvordan man kan undgå at købe usundt mad 3) At bede ens partner om at hjælpe en med at undgå at købe usundt 4) ingen intervention. Resultaterne af studiet viste tydeligt, at i de tiltag, hvor man involverede sin partner, var man mere succesfulde i at opnå et lavere fedtindtag. At have et fælles mål med en anden var ligeledes også nøglen til succes i et andet studie.

Alt i alt viser dette, at vores sociale omgivelser spiller en afgørende rolle for vores sundhed og trivsel. Ved at anerkende denne indflydelse og aktivt involvere vores sociale netværk i vores sundhedsfremmende aktiviteter, kan vi altså maksimere vores chancer for at opnå varige og meningsfulde forandringer i vores livsstil og helbred. Mens individuelle strategier er værdifulde, er det altså afgørende at integrere ens sociale kontekst, når man ønsker at ændre f.eks. sine vaner.

Så lad os huske, at vi ikke er alene på denne rejse – og vi er stærkest, når vi arbejder sammen mod et fælles mål!

Kilder:
- Dunbar RI. (2009). The social brain hypothesis and its implications for social evolution.
- Berli, C., Bolger, N., Shrout, P. E., Stadler, G., & Scholz, U. (2018). Interpersonal Processes of
Couples’ Daily Support for Goal Pursuit: The Example of Physical Activity.
- Prestwich, A., Conner, M. T., Lawton, R. J., Ward, J. K., Ayres, K., & McEachan, R. R. C. (2012).
Randomized controlled trial of collaborative implementation intentions targeting working adults'
physical activity.
- Prestwich, A., Conner, M. T., Lawton, R. J., Ward, J. K., Ayres, K., & McEachan, R. R. C. (2014).
Partner- and planning-based interventions to reduce fat consumption: randomized controlled trial.
- Rackow, P., Scholz, U., & Hornung, R. (2014). Effects of a new sports companion on received social
support and physical exercise: An intervention study.
- Rackow, P., Scholz, U., & Hornung, R. (2015). Received social support and exercising: An
intervention study to test the enabling hypothesis.
- Holt-Lunstad, J., Smith, T. B., & Layton, J. B. (2010). Social relationships and mortality risk: A meta-
analytic review.
- Szczuka, Z. (2021). Can individual, dyadic, or collaborative planning reduce sedentary behavior? A
randomized controlled trial.