Skip to content
Vi har nye og forbedrede opskrifter og medlemmer får nu 15% rabat | Læs mere →
Vi har nye og forbedrede opskrifter og medlemmer får nu 15% rabat | Læs mere →

Bæredygtighed

 

Vores tilgang til en grønnere verden

I Greenwitch er bæredygtighed en del af vores DNA og ligger dybt forankret i alt, hvad vi gør. Vi ved godt, at ingen er perfekte, men en konstant stræben efter noget bedre og en bevidsthed om sine valg og beslutninger gør, at vi som virksomhed bliver ved med at kontinuerligt forbedre os.



Vi bekæmper madspild

En af de største syndere indenfor miljøbelastning fra fødevarer er direkte eller indirekte madspild. Derfor gør vi alt, hvad vi kan, for at anvende og optimere produktionen af vores produkter, således flest mulige råvarer og flest mulige færdige produkter altid kan anvendes optimalt. Det er bedst for kloden og forbrugerne. Derfor har vi en deadline for bestilling og ændringer, så vi i tide kan beregne korrekt indkøb og produktion. Ligeledes leverer vi udelukkende på forudbestilling, således vi stort set kan undgå spild af produkter. I de tilfælde hvor vi alligevel ender med overskudsprodukter, da sælger vi disse i samarbejde med Too Good to go. Derudover køber vi 2. sorterings-grøntsager, som normalt ville være blevet smidt ud hos leverandøren, fordi de ikke kan sælges i supermarkederne, fordi de er “for grimme” til forbrugerne. Ingen grøntsager er for grimme til os, og uanset form og størrelse smager de ens og indeholder lige meget næring og værdi. Vi har tilmed et naturligt forbrug af alle vores råvarer, da vi jo laver “smoothies” og ikke “juice”, og dermed anvender vi hele grøntsagen og frugten - dvs også pulpen, som normalt frasorteres i juice! Dette betyder både øget mængde af næring og fibre samt mindre spild af ressourcer og mindre CO2 aftryk på kloden.

 

Greenwitch CO2 beregninger


Vi har i Greenwitch valgt at få foretaget CO2 beregninger, så man kan få et transparent og ærligt indblik i produkternes forbrug og påvirkning på miljø og klima! Det mener vi kun er på sin plads. Hvis du synes, at dette er interessant, så kan du udforske og dykke ned i beregningerne her - læs Greenwitch CO2 beregninger for vores produkter her. Beregninger er foretaget med hjælp fra en ekstern konsulent, og der er anvendt standarder fra Klimakompasset.

Greenwitch bruger 2. sorteringsgrønt- og frugt

 

Lokale råvarer og leverandører

Vi forsøger så vidt muligt og afhængigt af sæson at af få vores råvarer fra lokale leverandører, og vi samarbejder udelukkende med økologiske landbrug. Vi samarbejder med leverandører og landmænd, der går meget højt op i økologi, kvalitet, bæredygtighed og deres håndværk - det tror vi nemlig på, at man kan smage i vores produkter. Når vi samarbejder med ildsjæle for den bedste kvalitet, lige som os selv, så tror vi på, at noget større og bedre kan opstå. Når det ikke er muligt at finde leverandører fra danske leverandører, anvender vi vores samme principper og kigger selvfølgelig så tæt på landets grænser som muligt.

 

Genanvendelig emballage

I Greenwitch går vi ind for bæredygtig emballage, cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet. Vi anvender genanvendelig plastemballage af materialet PET (polyethylenterephthalat), som er en genanvendelig termoplast – og som i øvrigt fremstilles ved brug af solenergi. Vi indgår senere i pant-retur systemet, hvor vi samarbejder med Dansk Retur System. Det er rigtig godt, fordi så er vi sikre på, at de kommer ind i et retur-system. Mange opfatter plastemballage som en skændsel, fordi den skader naturen, når den ender ude i verdenshavene og skovene. Hvis vi kigger nærmere på plastisk, helt konkret genanvendelig plast, så udtaler eksperter sig om, at det faktisk ér en af de mest miljøvenlige og bæredygtige emballageløsninger, vi hidtil har – så længe vi vel at mærke genanvender den. Derudover genanvender vi vores termokasser, og det er jo alt dette, der i sidste ende er en del af vores alle sammens ansvar, Både os som virksomhed, men også jer som forbrugere, at sikre, at kasserne samt flaskerne indgår i den cirkulære model og kan blive genbrugt, igen og igen og igen...

Alle vores råvarer er økologiske

Økologi

I Greenwitch anvender vi udelukkende 100% økologiske råvarer, så vi på denne måde er med til at fremme en mere miljørigtig produktion samtidig med at reducere indtaget af pesticidrester gennem kosten. Økologiske afgrøder er dyrket uden eller med meget få sprøjtemidler. Vi vil skal både passe på kloden og på os selv og vores krop, og dette ønsker vi at bidrage til, blandt andet ved vores kompromisløse tilvalg af økologi.

 Greenwitch leverer økologiske smoothies hjem til dig

Levering og transport

Vi forsøger altid at holde øje med vores levering, pakning og fragtmuligheder. De er i konstant fokus og under konstant optimering. Selvfølgelig altid uden at gå på kompromis med produktets kvalitet og holdbarhed. Derfor er vi en del af et moderne lager, hvor der er totalt optimeret med moderne processer, således vores CO2 footprint mindskes så vidt muligt. På samme måde går vi op i, at vores samarbejdspartnere også selv går ind for at anvende de nyeste teknologier og optimere deres fragtruter, når de leverer ud til vores slutkunder og samarbejdspartnere. Desværre ved vi godt, at vi slet ikke er i mål, og at den nuværende teknologi ikke er helt optimal for miljø og klima. Men vi er hele tiden i gang med at kigge ind i, hvordan vi kan gøre vores fragt og levering endnu grønnere og mere bæredygtig, eksempelvis med grøn levering inde i byerne.

Greenwitch samarbejder med den danske Naturfond

Samarbejde med Naturfonden

Naturfonden har til formål at forbedre den danske natur ved at skabe et rigere dyre- og planteliv. Fonden er en privat, uafhængig, non-profit fond ejet af den danske stat, VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond.

Skov er et af de mest effektive måder at hive kulstof ud af atmosfæren på. Det er også derfor, at vi i Greenwitch har valgt at støtte netop dette.

I perioder donerer vi penge til forskellige velgørende formål, typisk med fokus på miljø, klima og sociale forhold. Vi holder b.la. hvert år Green November.

Det betyder, at når du køber 1 greenie, så er du basalt set med til at plante flere træer i Danmark.

Basis Grønt Kassen = ca. 5 kvm.

Ektra grønt kassen = ca. 9,5 kvm.

Greenie Boost Kassen = ca. 12,5 kvm.

Social velgørenhed og sundhed

Udover klimaet som et af vores helt store fokusområder, så går vi også op i social velgørenhed, velfærd og sundhed. Derfor udvælger vi hvert år løbende at støtte socialt velgørende aktiviteter og donerer eksempelvis vores produkter eller anden form for spændende samarbejde. Ovenstående ses et besøg og donation af over  500 lækre økologiske smoothies til de hårdt pressede hospitaler og deres seje personale.

 

Greenwitch følger FN's Verdensmål

FN’s Verdensmål

I Greenwitch har vi et stort ønske om at være med til at gøre en forskel. Derfor støtter vi op om FN’s verdensmål om at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere ulighed, sikre god uddannelse, bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig vækst. I Greenwitch støtter vi følgende verdensmål: 

Mål 3 går ud på sundhed og trivsel, hvor især ønsket om det generelle sundhedsniveau forbedres. 

Mål 12 handler om ansvarligt forbrug og produktion, hvor vi tager ansvar for vores produktion, produkter, emballage og evnen til at genbruge og genanvende ressourcer og affald.

 
Dét kalder vi NEM SUNDHED
- Fordi livet er besværligt nok i forvejen..
Ingen binding

Hos Greenwitch er der ingen binding, og du kan ændre ordre eller springe leveringer over når som helst, men bemærk at ændringer/opsigelse skal ske senest tirsdag før kl. 23:59 for den følgende levering, så vi undgår at smide råvarer ud, fordi dét kan vi ikke lide. Du kan ændre/opsige dit abonnement på din kundekonto.