Vi danskere har for alvor taget de flydende frugter og sunde grøntsager til os og de hitter som aldrig før.
Nem sundhed på farten og en øget sundhedsbevidst er bl.a. en af årsagerne.
Der findes efterhånden et væld af smoothies og juice: færdigfremstillede og hjemmelavede smoothies og juice, opskrifter på sunde smoothies og juice med og uden grøntsager..
De fleste kender sikkert både smoothies og juices, men hvad er det nu liiiiige egentlig forskellen er? Er smoothies og juice sundt? Og hvad skal du vælge, smoothie eller juice?
Vi oplever ofte at folk i flæng anvender begge betegnelser om samme produkt, og at vores greenies bliver omtalt som juice. Det er de ikke! Greenie betyder green smoothie og der ér stor forskel på juice og smoothies. Forskellen ligger først og fremmest i fremstillingsprocessen, som har betydning for det ernæringsmæssige sunde indhold.
Både sunde smoothies og juice kan være gode supplementer til en sund kost.
Hvad er en smoothie?
En smoothies fremstilles ved at blende og udnytte hele grøntsagen eller hele frugten og dermed også det frugtkød, også kaldet pulp, som i juice frasorteres.
Tager vi en gulerod som eksempel, betyder det at vi ernæringsmæssigt får gavn af hele bestanddelen af guleroden når vi drikker en smoothies, da smoothien både indeholder vitaminer og mineraler, men ligeledes indeholder de fibre som typisk findes i de ydre plantedele og fiberholdige frugtkød, hvilket også medfører at smoothies har en tykkere konsistens end juice.
Netop fordi fiberdelene bevares, medfører det en større mæthedsfornemmelse, hvormed smoothies i større grad kan udgøre et mættende måltid.
Fibre er både et vigtigt og sundt element i en sund kost og bidrager bl.a. til at fremme tarmfunktionen og en god fordøjelse.
Hvad er juice?
Ved fremstilling af juice presses og filtreres saften gennem en juicemaskine, så frugtkødet sorteres fra som et restprodukt. Dvs. det fiberrige frugtkød fra den føromtalte gulerod frasorteres og anvendes således ikke i juice, hvilket også er årsagen til at juice typisk er tyndere i konsistensen end smoothies, og ikke kan skabe samme mæthedsfornemmelse som en smoothie, da den fiberrige del er sorteret fra.
Er smoothie og juice sundt?
Både smoothie og juice tilbyder gode ernæringsmæssige fordele, så der er ikke nogen entydig konklusion på hvad der er sundest.
I både smoothies og juices kan der ske et mindre tab af vitaminer ved fremstilling, men denne proces er mere eller mindre uundgåelig også i anden tilberedningsøjemed.
Når vi taler om smoothies, kan det endda være en fordel til tider at indtage de fiberholdige grøntsager i flydende form, da nedbrydningen af plantecellerne kan gøre det nemmere at optage vitaminerne.
Særligt én faktor er dog væsentligt at være opmærksom på i begge tilfælde: Indholdet af frugt!
Frugt kan være en ret stor synder i henhold til det samlede indtag af sukker.
For ”bare” fordi frugt indeholder et naturligt indhold af frugtsukker er det ikke ensbetydende med at det er sundt – hold derfor lidt igen med de søde smoothies og juice, som indeholder et højt indhold af frugt og dermed frugtsukker.
Søger du et sundere produkt som gerne må fremme en mæthedsfornemmelse, et supplement til dagens grøntsager, hvor du samtidig kan få den maximale gavnlige effekt af næringsværdien fra dine grøntsager ud af det, vil den mest optimale løsning være en sund smoothie med et højt indhold af grøntsager og fibre. Varierer gerne dine smoothies så du får indtaget forskellige grøntsager og dermed vitaminer og mineraler.
I Greenwitch fremstiller vi udelukkende sunde smoothies med højt indhold af grøntsager på min. 200 g grønt, som et supplement til de daglige 300 g. grøntsager vi anbefales at indtage af Fødevarestyrelsen.
Med det sagt er det selvfølgelig det helt optimale for dig at huske på at indtage dine grøntsager på så mange tilberedningsmetoder som muligt: rå grøntsager, flydende grøntsager, stegte grøntsager, bagte grøntsager o.s.v. Grøntsager er sunde og indeholder et hav af vitaminer og mineraler som er med til at fremme vores sundhed og booste vores immunsystem.
Henvis på bloggen til øvrige post:
Er du interesseret i nemme smoothie opskrifter uden frugt kan vi anbefale denne smoothie opskrift.
Smoothie opskriften er nem at lave og indeholder kun grøntsager og krydderurter og er dejlig cremet i konsistensen. En sund og mættende smoothie som nemt og hurtigt kan lave på 5 minutter.
Kilder:
Videnskab.dk
Smoothie og sundhed – DTU Orbit