Skip to content
Vi har nye og forbedrede opskrifter og medlemmer får nu 15% rabat | Læs mere →
Vi har nye og forbedrede opskrifter og medlemmer får nu 15% rabat | Læs mere →
3 måneders boost til øget fertilitet og bedre sædkvalitet for mænd

3 måneders boost til øget fertilitet og bedre sædkvalitet for mænd

Det er efterhånden velkendt, at sædkvalitet blandt danske mænd er dårlig og ikke ser ud til at forbedre sig væsentligt lige foreløbigt. Det er naturligvis et kæmpe problem helt generelt for den danske befolkning, men kan I endnu større grad medføre store personlige belastninger for en mand og familien - eller netop ønsket om at stifte familie. 

Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion har siden 1996 fulgt udviklingen tæt, der er blevet undersøgt over 6.000 unge danske mænd og kun 20% af disse havde en optimal sædkvalitet.

Vi ønsker derfor i denne artikel at komme med en række vejledende råd og anbefalinger, som du som mand kan leve efter, for at se om dette optimerer din sædkvalitet. Du kan dermed passende gøre alt, hvad du har af muligheder inden man forsøger sig med fertilitetsklinik for kunstig befrugtning mv.

Ufrivillig barnløshed blandt danske familier er dermed et stigende problem, som vi ønsker at dele viden omkring, så familier kan forbedre deres generelle sundhed, da dette kan hænge sammen med netop fertiliteten.

3 måneder er den periode som det tager at producere en ny serie sædceller. Det er især under produktionsprocessen, at sædcellen er mest følsom, så derfor er en længere sammenhængende periode yderst vigtig. Det kræver konsekvent arbejde samt tålmodighed. Tilhører man som mand gruppen med en reduceret mængde af sædceller, vil en tre-måneders kur ikke ændre væsentligt på sædtallet, altså selve kvantiteten - dog vil for langt de fleste mænd opleves en forbedring af kvaliteten. Det kan medføre, at din sædkvalitet er forbedret og kan medvirke til samt øge chancen for graviditet enten naturligt eller via reagensglas. 

Følgende områder er stærkt påvirkende på sædkvaliteten og indgår i forløbet:

  1. Kost (og tilskud)
  2. Rygning
  3. Alkohol
  4. Motion
  5. Søvn
  6. Koffein
  7. Overvægt
  8. Testikelforhold (køling samt lav stråling)

Vi har valgt helt indledende at fremvise basis-principperne indenfor en generel sundhedsanbefaling ved brug af KRAMS. Dette er dernæst suppleret af (og naturligvis sammenhængende med) de relaterbare områder; koffein, overvægt og testikelforhold.

KOST:

Her er sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger din bedste ven og dem du bør læne dig op af. Det betyder en "sund" varieret kost med masser af forskellige og lækre grøntsager, en begrænset mængde af kød, stærk reduceret mængde af søde sager; så som kage, slik, sodavand, juice, energidrikke og andre læskedrikke samt naturligvis ikke at spise for meget. Spis kun kød 2-3 gange om ugen, spis gerne fisk 2 gange om ugen og spis evt. vegetarisk for resten. Brug princippet omkring Y-tallerkenen. Sundhedsstyrrelsen anbefaler dig minimum at indtage 600 gr. grøntsager om dagen og heraf skal minimum 300 gr. være grøntsager. Spis tilmed varieret grønt, så du får forskellige grøntsager hele tiden og hver dag. Spis/drik helst rå grøntsager, da de indeholder flere vitaminer, da nogle vitaminer forsvinder ved høj varme. Husk også at spise mindre fed og hold dig generelt fra sukker. Tag evt. tilskud som alm. multivitamin, zink, fiskeolie, d-vitamin alt efter dine egne værdier og behov - tal gerne med egen læge og få målt dine tal.

RYGNING (Nikotin):

Det her er vel efterhånden en no-brainer. Stop bare al rygning. Og indtagelser af nikotion på anden måde. Med det mener vi, stop al indtagelse af nikotion-holdige produkter. Stop rygning, stop snus, stop nikotintyggegummi, e-cigaretter, puff-bars mv. Det hele er skadende for din krop generelt og især din sædkvalitet. 

ALKOHOL:

Hvis du kan, så stop helt alkohol-indtaget i perioden. Hvis ikke, så skal du holde øje med dit indtag. Du skal ikke gå på vild druktur, da ligeså ondt i hovedet du får bagefter, ligeså ondt får dine sædceller det. Drik max. 5 genstande på en helt uge, hvis du absolut ikke kan holde dig fra alkohol. Reducer mængden af øl til et minimum. 

MOTION:

Dette mener vi igen er en no-brainer og som vi alle efterhånden ved, så er motion vildt vigtigt for din generelle sundhedstilstand. Du skal have pulsen op minimum 30 minutter hver dag. Om det er løb, cykling, svømning, squash, padle, tennis, cross fit, kampsport eller noget andet, så bare bliv ved med det. Dog skal du nok lige vente lidt med dit mål om ekstremsport og det at gennemføre iron-man lige foreløbigt, da restitutionen kan påvirke din sædkvalitet negativt. 

SØVN:

Få rigeligt med søvn og tilmed regelmæssigt. Det anbefales generelt mindst 7 1/2 timers søvn og at du får den samme gode og sunde søvnrytme op at køre hver eneste nat. Det kunne eksempelvis være 7 1/2 timers sammenhængende søvn hver dag fra 22.30 - 06.00 hver nat. Der findes et utal af tracking-tools, så du kan få noget data på din søvn og dine søvn-rytme. Men hold især øje med sammenhængen mellem din kost, din træning og din søvn. Det er eksempelvis dårligt at spise en masse eller træne lige inden man skal sove. Særligt stress har også vist sig at påvirke søvn enormt meget.

KOFFEIN:

Drop kaffe, sodavand som Cola (Derindeholder koffein) og slut med energidrikke mv. der alle indeholder koffein. Drik vand i stedet for. Drik evt. danskvand, hvis du synes vandet er kedeligt og harskt ovenpå dine vaner med sodavand, kaffe, koffeindrikke mv. Hvis det skal være, så drik maksimalt 1-3 kopper kaffe om dagen, men gerne slet ikke, i perioden under denne super sæd booster kur. 

OVERVÆGT: 

Overvægt generelt og en BMI på over 25 er hverken godt for dit helbred generelt eller din sædkvalitet. Du har 2 muligheder, når det kommer til din overvægt: det du indtager samt det du bevæger dig. Generelt spiser vi for usundt i vesten og vi har også tendens til at spise for meget. Den vestlige mand har slet ikke brug for de enorme mængder af mad, når mange af os sidder stille foran en computer og udfører vidensarbejde. Lav så vidt muligt din egen mad. Prøv at udskifte alle snacks med sunde økologiske grøntsager og grøntsagssmoothies i stedet for slik, snacks mv. Undgå slik, is, kager, sodavand, juice, energidrikke mv. 

TESTIKELFORHOLD:

Varme og stråling omkring testiklerne er ikke godt for noget eller nogen. Det kan medføre skade i DNA'et og hæmme sædcelledannelsen. Undgå derfor stramme underbukser og vi må takke modeverdenen for, at de helt slim-fit og tigth bukser på vej ud igen. Undgå varme i sæderne i bilen, computer på skødet og huske at stå op ca. hver time om dagen. Fjern også meget gerne telefonen fra lommen nær dit skridt, din sæd vil takke dig for det.

Så dette er kuren, der potentielt kan forbedre din sædkvalitet. Prøv det af. Giv det et skud. Det er ikke værd, ikke at prøve det.

Kilder:

Maghsuomi-Norouzabad, Leila et al.: The Impact of Obesity on Various Semen Parameters and Sex Hormones in Iranian Men with Infertility: A Cross-Sectional Study, 2020

Danskernes faktisk kost og oplevelsen af sunde kostvaner: file:///Users/sebastianguldstov/Downloads/Rapport-om-danskernes-faktiske-kost_2-udgave.pdf, 2013

Sharma, Biedenharn, Fedor et al:  Lifestyle factors and reproductive health: taking control of your fertility, 2013

 Fødevarestyrelsen, https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad, 2023

 

Previous article Green Coconut Heaven Smoothie opskrift
Next article Bliv stærk og sund med spinat