Graviditet og grøntsager
Sundhed er altid vigtigt for os alle sammen, men som gravid bliver det endnu vigtigere at passe på sig selv, så man kan sikre sig, at den lille baby, der vokser i maven, har optimale vilkår for at udvikle sig og trives – for ikke at nævne, at moderen så sandelig også skal trives så meget som muligt under graviditeten.
Grøntsager støtter en sund graviditet og foster
Grøntsager, særligt de mørke bladgrøntsager, er en fordel at indtage en masse af under graviditeten. De er fulde af næringsstoffer og antioxidanter, som alle støtter en sund graviditet for både mor og barn.
En god tommelfingerregel er at sørge for at spise så mange forskellige grøntsager som muligt, så du får stor diversitet og mange forskellige næringsstoffer.
Der er lavet mange gode studier omkring sammenhængen mellem grøntsager, graviditet og barnets sundhed. Et studie udgivet i ’the Journal of Nutrition’ fandt, at gravide kvinder, som indtog højere mænger af grønne bladgrøntsager såsom spinat og broccoli havde en lavere risiko for at føde et barn med neurale defekter.
Et andet studie fra ’the Academy of Nutrition and Dietetics’ fandt, at gravide kvinder, som indtog højere mængder af C-vitamin, som man også finder i grønne bladgrøntsager, havde mindre risiko for en for tidlig fødsel.
Yderligere et studie udgivet i the Journal of Human Lactation fandt ud af, at ammende kvinder, der indtog højere mængder af K-vitamin, der blandt andet findes i grønkål, ligeledes havde højere mængder af K-vitamin i deres ammemælk, som menes at fremme barnets knoglesundhed.
Det tyder også på, at et højt indtag af frugt og grønt i graviditeten påvirker en sund fødselsvægt.
Studierne kan bruges som en indikation på, at det er meget gavnfuldt for både mor og barn, at moderen indtager mange grøntsager i sin graviditet, men som ofte behøves der yderligere forskning for at blive klogere på denne sammenhæng.
Kilder:
Murphy et al. 2014. Associations of consumption of fruits and vegetables during pregnancy with infant birth weight or small for gestational age births: a systematic review of the literature, Int J Womens Health., 6: 899–912.
Simmons et al., Low vegetable intake in pregnancy and associated maternal factors: A scoping review, 2021, Elsevier, Volume 99, March 2022, Pages 78-97