Skip to content
OBS! Vi har forbedret vores opskrifter og nye priser! - Medlemmer får 15% rabat | Læs mere →
OBS! Vi har forbedret vores opskrifter og nye priser! - Medlemmer får 15% rabat | Læs mere →
Sellerijuice - sundhed og forskning om selleri

Sellerijuice - sundhed og forskning om selleri

Selleri er en alsidig grøntsag, der har været en del af vores kost i århundreder. Denne fiberrige grøntsag er ikke kun kendt for sin karakteristiske smag og knasende tekstur, men også for dens utallige sundhedsfordele.

I denne artikel vil vi derfor udforske de forskellige aspekter af selleri, herunder dets næringsindhold og hvorfor det er en god idé at inkludere det i din daglige kost. De seneste år har der været med hype omkring at indtage friske sellerijuice hver dag. Der skulle være mange sundhedsmæssige fordele ved netop sellerijuicen. Men det kan som bekendt være bøvlet og svært at stå og lave hver morgen. Så lad os dykke lidt ned i sellerijuicen og de mange fordele!

Der hersker ingen tvivl om, at selleri er en af de sundere fødevarer og grøntsager. Selleri er meget rig på fibre, den indeholder få kalorier og mange holder af den. Sellerijuice har vi næsten alle hørt om, og når dette skal presses og nydes, så er det altså typisk bladsellerien, der anvendes. Man bruger dermed ikke så tit knoldselleri eller blegselleri til juice.

Hvilke særlige fordele er der ved selleri?

Sellerien indeholder en lang række gode vitaminer og mineraler. Særligt stofferne apigenin og luteolin fra selleri mener nogle at have den fordel at kunne reducere betændelses- og inflammationstilstande i kroppens væv. Selleri er rig på vitamin K, hvilket er essentielt for knogle- og hjertesundhed. Dette vitamin er vigtigt for blodkoagulation og spiller en afgørende rolle i at opretholde stærke knogler. Så er der A-vitamin, der kommer i form af retinol (animalsk) og karotener (vegetabilsk). Dvs. i bladselleri er det altså karotener. A-vitamin er vigtigt for syn, hud, slimhinder og immunforsvaret generelt. Vitamin C; Denne antioxidant er kendt for at styrke immunforsvaret, fremme heling og beskytte celler mod skader forårsaget af frie radikaler. Selleri er også en god kilde til folsyre, hvilket er vigtigt for kvinder i den fødedygtige alder og under graviditet. Folsyre hjælper med at forhindre neuralrørsdefekter hos fosteret. Og vi er ikke færdige her, for sellerien og dermed sellerijuicen indeholder også magnesium, jern og kalium. Kalium er vigtigt for at opretholde en sund væskebalance og regulere blodtrykket og blodomløb. Selleri indeholder en betydelig mængde kalium, hvilket gør det til en hjertesund grøntsag. Fibre er afgørende for en sund fordøjelse. Selleri indeholder kostfibre, der kan hjælpe med at regulere tarmbevægelser og forhindre forstoppelse. Dog kommer der ikke fibrer med ved udelukkende indtagelse af sellerijuicen, så nup gerne lidt stængler ved siden af juicen, for at få gavn af de mange fibre. Eller gør som mange andre, få alle fibrene fra frugter og grøntsager direkte via vores mange lækre smoothies.

Af andre sundhedsmæssige fordele kan nævnes allergihæmmende effekter, inflammationshæmmende, blodtryks- og kolesteroldæmpende.

Hvordan og hvornår bør sellerijuicen indtages for at få mest ud af den?

De fleste sundhedseksperter anbefaler at du drikker din sellerijuice direkte på tom mave og altså som det første, når du vågner. Dermed opstår det største optag af de mange fordele og det blandes ikke eller påvirkes af noget andet. Vores klare anbefaling er derfor også at indtage din selleri-juice som det første og direkte om morgenen.

Vi opfrisker lige her, hvornår folk ellers typisk indtager deres sellerijuice. Vores anbefaling er dog den første, altså direkte om morgenen på tom mave.

  1. Om morgenen: Mange mennesker foretrækker at starte dagen med en friskpresset sellerijuice. Det kan give dig et sundt energiboost og hydrere din krop efter en nats søvn. Sellerijuice om morgenen kan også hjælpe med at stimulere fordøjelsen og give din krop de nødvendige næringsstoffer tidligt på dagen. Tilmed er dette anbefalingen fra en række sundhedseksperter e.g. Stephen Cabral og Anthony William, og de mener, at netop om morgenen på tom mave bidrager i endnu højere grad til de positive resultater.

  2. Før eller mellem måltider: Sellerijuice kan være en god mulighed som en snack eller en forfriskende drik mellem måltiderne. Dette kan hjælpe med at kontrollere sult og forhindre overdreven indtagelse af kalorier. Det kan også bidrage til at reducere trangen til usunde snacks.

  3. Før træning: Hvis du planlægger at træne, kan du overveje at drikke sellerijuice inden træningen. Den naturlige hydrering og næringsstoffer i sellerijuice kan bidrage til at opretholde energiniveauer og forhindre dehydrering under træningen.

  4. Som en del af en afbalanceret kost: Sellerijuice kan også indtages som en del af en sund kost sammen med dine måltider. Du kan inkludere det til frokost eller aftensmad som en kilde til vitaminer og mineraler.

Såfremt du ikke har hørt sundhedsguruens Stephens Cabral's podcast om netop sellerijuice og dets mange fordel, så synes vi bestemt det er rigtig godt givet ud. Den har høres ved at følge linket her, eller ved at søge på din foretrukne podcast platform. https://stephencabral.com/podcast/966/.

Referencer:

Tawfeq Al-Howiriny 1Abdulmalik AlsheikhSaleh AlqasoumiMohammed Al-YahyaKamal ElTahirSyed Rafatullah, "Gastric antiulcer, antisecretory and cytoprotective properties of celery (Apium graveolens) in rats", 2010 - https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20645778/

Kooti Wesam, Ghasemiboroon Maryam, Asadi-Samani Majid, Ahangarpoor Akram, Noori Ahmad Abadi Mosayeb, Afrisham Reza and Dashti Nader; “The effects of hydro-alcoholic extract of celery on lipid profile of rats fed a high fat diet”; Advances in Environmental Biology, 8 (9 SPEC). 2014 - https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4469955/#:~:text=In%201995%2C%20Tsi%20et%20al,al.%2C%201995%20%E2%96%B6).

Previous article Mental "aktiv meditativ pause"
Next article Hvad er en cleanse-kur - forstå konceptet her