Skip to content
Vi har nye og forbedrede opskrifter og medlemmer får nu 15% rabat | Læs mere →
Vi har nye og forbedrede opskrifter og medlemmer får nu 15% rabat | Læs mere →
Det startede med en daglig greenie for 8 år siden

Det startede med en daglig greenie for 8 år siden

Det hele startede med en daglig greenie: Min rejse til at opnå ægte sundhed startede med en greenie og udviklede sig til et autentisk liv.

Først kom greenie

I over otte år har min dag startet med en grøn smoothie – eller “greenie” som jeg kalder den. Denne grønne drik blev indledningen på en større selvudvikling og -healing, ikke kun mod fysisk balance, men også mod en mental og følelsesmæssig forvandling, der ændrede mit liv. Med hver daglige greenie begyndte jeg at mærke en forandring i min trivsel, energi og i mit overskud, som fik mig i mere og mere balance og gjorde mig i stand til hele tiden at skabe bedre vilkår for mig selv og min retning i livet. Jeg fik øget styrken og evnen til at konfrontere de usynlige, begrænsende overbevisninger, der havde holdt mig fastlåst i ubehag og ubalance både mentalt og fysisk.

Så kom meditation 

Som tiden gik, opdagede jeg, hvordan denne lille daglige praksis med en greenie støttede mig i at være til stede og være mere og mere selvkærlig i mine handlinger. I stedet for at flygte fra det ubehagelige, lærte jeg at være med mine følelser – og det hjalp mig med at komme tættere på mig selv. Meditation var blev min nye vane, jeg har gjort hver dag i snart 6 år, ved siden af min greenie. 

Så kom evnen til at leve autentisk 

Efterhånden begyndte min definition af sundhed at ændre sig. Tidligere målte jeg sundhed i mængden af grøntsager eller afholdenhed fra sukker og gluten. I dag ved jeg, at ægte sundhed handler om at leve autentisk og meningsfuldt, fyldt med glæde, kærlighed og engagement i de ting og mennesker, der virkelig betyder noget. Det handler om at skabe et liv, hvor jeg føler mig hjemme og omgivet af det, der gør mig glad og levende.

At leve et liv i overensstemmelse med mit sande jeg, uden at lade mig styre af trends eller ydre forventninger, er blevet den største gave på min sundhedsrejse. For det startede – og starter stadig hver dag – med en greenie. 🌿

Hos Greenwitch er vores mission at gøre den samme oplevelse tilgængelig for dig. Hver greenie er ikke bare en drik, men adgang til mere energi, balance og en dybere forbindelse med dig selv. 

Jeg ønsker inderligt at alle får lov at turde træde ind i deres autentiske selv, og det liv der venter på dem. 

Kærlig hilsen
Julie

Previous article Derfor starter flere og flere dagen med en grøntsagssmoothie
Next article Broccoli - fra jord til bord i en smoothie