Hvilken emballageløsning er egentligt den mest miljøvenlige og bæredygtige?
Faktum er, at der ikke er noget entydig svar på det, og at der er fordele og ulemper ved de mange emballagetyper.
Læs her og blik klogere på hvorfor vi i Greenwitch anvender genanvendelig plastikemballage af materialet PET (polyethylenterephthalat), som er en genanvendelig termoplast – og som i øvrigt fremstilles ved brug af solenergi.
De sidste mange år er vi forbrugere i stigende grad blevet mere bevidste om at have en holdning til bæredygtig og miljøvenlig emballage.
Ifølge DTU (Danmarks Tekniske Universitet) bidrager emballage faktisk kun med 1 % af fødevarernes samlede, negative miljøbelastning, hvorimod fødevareproduktionen bidrager med hele 80 % af miljøbelastningen. Det er stik imod forbrugernes opfattelse, som faktisk i endnu højere grad burde have fokus på at udnytte fødevarerne til fulde, og undgå alle former for madspild fremfor den høje modvilje mod emballage.
Mange opfatter plastikemballage som en skændsel, hvilket der i og for sig heller ikke er noget at sige til, når vi finder plastikemballage smidt i naturen og hører og læser om, hvordan det udledes i verdenshavene, på bekostning af økosystemer og truer eksistensen af det mangfoldige dyreliv under havets overflade.
Genanvendelig plastik
Der er ingen tvivl om, at de negative konsekvenser, det kan have for miljøet ikke at sortere vores plastik på korrekt vis, er uacceptabel. Og vi skal heller ikke producere mere, end hvad nødvendigt er.
Men hvis vi ser nærmere på plastik, helt konkret genanvendelig plastik, så udtaler eksperter sig om, at det faktisk ér en af de mest miljøvenlige og bæredygtige emballageløsninger, vi hidtil har – så længe vi vel at mærke genanvender den.
I Danmark kan vi prale af at være et af de lande i verden, der har den højeste retur- og genanvendelsesprocent af plastikemballage.
Statistikkerne påpeger, at vores pantsystem herhjemme fungerer så godt, at 9 ud 10 flasker kommer retur. Lige netop dét. at vi genanvender vores plastik gør et stort udslag for det miljømæssige og bæredygtige perspektiv.
Vi sparer både energi og jordens råstoffer, når plastik genanvendes
Når vi returnerer vores plastikflasker i henhold til pantsystemet, sker det i et lukket kredsløb, hvilket betyder, at vi kan bevare de rene produkter særskilt fra andet plastik og materiale. Dvs. at vi har mulighed for at omsmelte en brugt plastikflaske til en ny plastikflaske.
Denne proces kaldes også for cirkulær økonomi, som altså med andre ord betyder en mere cirkulær tankegang i forhold til, hvordan vi på bedst mulig vis kan sikre en bedre forvaltning af jordens ressourcer og sikre højst mulig værdi af en plastikflaske længst muligt.
Vidste du, at der spares hele 95 % af energien ved at genanvende plastik kontra det at producere nye flasker af jordens dyrebare råstoffer, og at det medfører mindre CO2-udslip?
I Greenwitch anvender vi genanvendelig plastikemballage af materialet PET (polyethylenterephthalat), som er en genanvendelig termoplast. Og som en lille (men dog yderst væsentlig!) krølle på halen stammer 100 % af den elektricitet, vores leverandør anvender til fremstillingen af emballagen, fra vedvarende ressourcer som bl.a. solenergi.
Det synes vi bestemt er et vigtigt skridt i den rigtige (bæredygtige) retning.
Gennem vores pantordning ønsker vi at bidrage til at fremme den cirkulære økonomi og tankegang, fremme ressourceeffektiviteten og huske på, at vi er her til låns og derfor skal forsøge at sætte mindst muligt aftryk på den dyrebare jord, der også gerne skulle eksistere om 10.000 år.
At vi i fællesskab har et ansvar for at fremme bæredygtige og miljøvenlige løsninger.
Når det er sagt, kan vi altid udvikle os, og der forskes også konstant i innovative løsninger, som kan være endnu mere bæredygtige. Biobaseret plast er en af de helt store alternativer, der efterhånden vinder frem, som der forskes i, og som der fra fødevareindustrien bør holdes et ekstra øje med. Lige nu bliver der bl.a. forsket i, hvorvidt bioaffald fra fødevareproduktionen kan omdannes til bioplast.
Kilder:DTU, kulturfabrikken.
Teknologisk Institut
Dansk Retursystem