“Hvis du ikke er glad, så er du ikke sund”
Engang var jeg det, man ville kalde “super-sund”. Jeg spiste fantastisk sundt, dyrkede en masse motion og afholdte mig imponerende fra diverse “usunde” ting og sager. Men det skulle vise sig slet ikke at være sundt, fordi min “sunde livsstil” stjal både glæde og nydelse fra mit liv. Jeg oplevede problematisk cyklus, fordøjelsesproblemer, hudproblemer og altså flere tegn på, at jeg ikke var så sund, som jeg gik og troede. Jeg lærte herigennem på egen krop, at et sundt liv ikke bare handler om at spise og træne på den rigtige måde.
Jeg gik derfor igennem en efterfølgende periode, hvor jeg udelukkende fokuserede på nydelse og glæde. Det indebar, selvfølgelig, et par ekstra kilo på sidebenene men også langt flere skønne stunder og ikke mindst en helt masse tid, da jeg ikke længere skulle handle, hakke og kokkerere en milliard grøntsager osv. Alle mine ubalancer regulerede sig stille og roligt i takt med, jeg slappede mere af og nød livet, og det var helt utroligt for mig at se, hvor vigtigt glæde er for vores sundhed.
Dog var jeg i denne periode endt i den modsatte boldgade, og jeg kunne godt begynde at fokusere en smule mere på sund kost igen, og jeg er derfor endelig i dag nået et sted, hvor jeg spiser balanceret sundt, mens jeg dog aldrig går på kompromis med at have tid til nydelse og glæde.
Min egen sundhedsrejse har derfor lært mig den dag i dag at prioritere min tid og måltider, således at min sundhed handler om, at jeg får nok af de rette næringsstoffer og byggesten samtidig med en masse grin og smil på læben.
Derfor begyndte jeg at fokusere på, hvordan jeg kunne skabe en sund hverdag, der var nem og fri for stress, dårlig samvittighed og for meget tid i køkkenet – hvilket kan være utroligt svært i vores samfund i dag, skal jeg hilse og sige!
Vi bliver hele tiden bombarderet med forskellige og modsatrettede sundhedsinformationer, trends og råd, som ikke mindst er forvirrende men også utroligt krævende at leve op til. Jeg savnede en måde, hvorpå sundhed kunne gøres nemmere og knap så forvirrende. Noget der var helt ærligt, gennemsigtigt og gav mig tid til at bruge livet på alt muligt andet, der gør mig glad.
Jeg kom derfor på ideen Greenwitch, som jeg ønsker skal gøre sundhed nemt for dig ved at bringe sundheden lige til døren. Greenwitch er designet til at erstatte den ugentlige prepping og kokkerering i køkkenet, så du med god samvittighed og med mere tid på lommen stadig kan opretholde de gode, sunde vaner og måltider lavet fra bunden af 100% økologiske og naturlige råvarer. Jeg er startet med grøntsags-smoothies (greenies), som skal gøre det lettere for dig at få dagens grønt. Grøntsager er noget af det allersundeste, vi kan indtage, og de indeholder nogle af de mest essentielle byggesten, vi har brug for. At få dagens grønt er derfor et utroligt vigtigt og fundamentalt element i en sund hverdag.
Jeg har selvfølgelig en lang række produkter i ærmet, som jeg glæder mig helt vildt til at lancere og sende ud til jeres hoveddør, når tiden er inde til det.
Vi er allesammen forskellige, og det handler om, at vi hver især finder den balance, der fungerer for os. Den rette balance, der gør os fulde af energi, glæde og en velfungerende krop.
Har du selv erfaringer med, hvordan du mestrer den rette balance mellem glæde, nydelse og sundhed?
Tak for du læste med.
Kærlig hilsen Julie