Skip to content
OBS! Vi har forbedret vores opskrifter og nye priser! - Medlemmer får 15% rabat | Læs mere →
OBS! Vi har forbedret vores opskrifter og nye priser! - Medlemmer får 15% rabat | Læs mere →
Grønkål - fra jord til bord i en smoothie

Grønkål - fra jord til bord i en smoothie

Dyrkning af Grønkål og Sundhedsfordele

Hvordan grønkål kommer fra jord til bord i vores lækre smoothie!

Grønkålen er en af de mest næringsrige bladgrøntsager, og den er faktisk en del af korsblomstfamilien. Den er kendt for sine krusede flotte grønne kraftige blade, robuste vækstegenskaber og modstandsdygtighed over for kolde temperaturer, hvilket gør den helt ideel til dyrkning i nordlige klimaer som Danmark. I vores nye serie af artikler, hvor vi har fokus på alle vores råvarer vil vi afdække, hvordan grønkål dyrkes og ender fra jord til bord i en lækker grøn smoothie, samt naturligvis dens sundhedsmæssige fordele.

Hvordan dyrker man grønkål?

Grønkål er en relativt nem grøntsag at dyrke, så længe de grundlæggende krav til jord og pleje overholdes. For at få et optimalt udbytte, skal grønkålen have godt drænede og næringsrige jorde. Det er vigtigt at forberede jorden, så den er meget næringsrig og ikke "død" ved at tilføje kompost eller anden organisk materiale, da dette vil forbedre jordens struktur og tilføre de nødvendige næringsstoffer til planten, så de virkeligt kan vokse. Vi anvender altid 100% økologi, og vidste du, at de sprøjtegifte, der anvendes i konventionelt landbrug faktisk kan være med til at fjerne ikke kun de uønskede bakterier mv., ikke kun på planterne, men også fjerne bakterier og mikroorganismer i jorden? Derfor bliver jorden mere og mere død og planter mv., vokser dårligere og dårlige, da der ikke er naturlig næring i jorden. Dernæst sprøjter man mere og mere gødning, for at fremprovokere vækst, og således opstår der en ond spiral.

Såning:

Grønkål kan startes som frø enten direkte i jorden eller indendørs for at give et forspring på sæsonen. Frøene sås normalt tidligt på foråret eller sensommeren, afhængigt af hvornår man ønsker høst. Planten trives bedst i kølige temperaturer, hvilket gør den til en fremragende efterårs- eller vinterafgrøde. Temperaturen skal være mellem 10-21 grader, og frøene plantes cirka 1-1,5 cm dybt i jorden med en afstand på 30-45 cm mellem planterne.

Pasning og vedligeholdelse:

Når frøene er spiret, kræver grønkålen regelmæssig vanding, især under de tørre perioder. For at sikre stærke planter skal der tyndes ud, så der er nok plads til rodudvikling. Det er også vigtigt at holde ukrudtet nede, så de ikke konkurrerer om næringsstoffer. Grønkål er relativt resistent over for skadedyr, men kan tiltrække kållarver og bladlus, som bør bekæmpes med miljøvenlige midler som insektnet eller naturlige rovdyr.

Høsten skal ske:

Grønkål kan høstes løbende, når bladene har opnået en god størrelse. Det er bedst at høste de ydre blade først og lade midten fortsætte med at vokse. Denne metode fremmer yderligere vækst, så man kan høste i flere måneder, især hvis planten får lov at blive stående under milde vinterforhold.

Sundhedsvidenskabelige fordele ved grønkål:

Grønkål er en ernæringsmæssig superstjerne og naturens egen superfood og betragtes som en af de sundeste grøntsager, man kan indtage. Dette er også en af de grønne bladgrøntsager som flere eksperter anbefaler dagligt at indtage eksempelvis Oluf Borbye Pedersen i sin "professorens grønne grød / energigrød" og funktionelle medicin-ekspeter som Umahro og Mads Tærsbøl. Den er rig på vitaminer, mineraler og antioxidanter, som alle har en afgørende betydning for kroppens sundhed og funktion.

Grønkål er en del af den korsblomstrede grøntsagsfamilie:

En af grundene til, at grønkål er en superfood og meget sundt for os er, at det er en del af de korsblomstrede grøntsager, der har en enestående og særlig kemisk sammensætning, idet de indeholder svovlforbindelser, der kan smages ved deres ofte bitre smag. Når deres cellevægge nedbrydes ved at blive knust enten med tænderne via tygning eller ved koldpresset blendning som i vores produktion af smoothies, finder en kemisk reaktion sted, som omdanner disse svovlforbindelser til isothiocyanater (ITC'er), der er gavnlige for vores sundhed generelt og kan være med til at modvirke en række sygdomme.

 

  1. Rig på vitaminer og mineraler: Grønkål indeholder høje niveauer af vitamin K, A og C. Vitamin K er afgørende for blodets koagulation og knoglesundhed, mens vitamin A fremmer øjen- og hudsundhed. Vitamin C fungerer som en kraftig antioxidant og styrker immunforsvaret.

  2. Antioxidanter og antiinflammatoriske egenskaber: Grønkål er rig på antioxidanter som quercetin og kaempferol, som beskytter kroppens celler mod oxidativt stress og kan mindske inflammation. Dette er afgørende i forebyggelsen af kroniske sygdomme som hjertesygdomme og kræft (Boeing et al., 2012).

  3. Forbedrer hjerte-kar-sundhed: Grønkål indeholder fibre, kalium og omega-3-fedtsyrer, som alle kan bidrage til at sænke blodtrykket og reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Studier viser, at regelmæssig indtagelse af grønkålsjuice kan forbedre kolesteroltallet og dermed mindske risikoen for åreforkalkning (Kim et al., 2008). Dermed ikke sagt, at du med sikkerhed vil opnå disse fordele ved at indtage vores grøntsagssmoothies, men vi anvender hele grønkålsblade i vores smoothies, så du både får fibrene og pulp med som eksperter igen mener er rigtig godt for vores tarme af bearbejde og selv få lov til at nedbryde.

  4. Støtter knoglesundhed: Med et højt indhold af calcium og magnesium spiller grønkål en vigtig rolle i at bevare knoglestyrken. Især for personer, der ikke indtager mejeriprodukter, kan grønkål være en vigtig kilde til disse næringsstoffer, som kan være med til at forebygge osteoporose (Heaney, 2003). Lever du vegansk eller baseret på andre kost-typer, så er det altid vigtigt at holde øje med sine værdier og tale med faglige folk, der ved noget om emnet. Føler man ubehag, svimmelhed, manglende energi eller lign, så er det en god idé at få taget en test hos egen læge som er helt gratis, for at få identificeret evt. mangler i kroppen af særlige mikronutrienter.

  5. Fibreholdighed og fordøjelse: Grønkål indeholder også glucosinolater, som understøtter kroppens afgiftningsprocesser i leveren. Desuden fremmer de store mængder af fibre i grønkålen en sund fordøjelse ved at hjælpe med at regulere tarmbevægelser og støtte en sund tarmflora. Grønkålen indeholder 6 g fibre pr. 100 g, hvilket gør den til blandt de mest fibreholdige grønne bladgrøntsager og en særlig yngling blandt mange sundhedseksperter.

Konklusion: Grønkål er ikke kun nem at dyrke under de rette forhold, men dens sundhedsfordele gør den til en essentiel del af en afbalanceret kost. Med sin evne til at styrke immunforsvaret, beskytte hjertet, støtte knoglerne og fremme fordøjelsen, er grønkål en sand superfood, som alle kan have gavn af at inkludere i deres kost. Dyrkning af grønkål i egen have er en givende proces, som samtidig bidrager til en sund livsstil.

Kilder:

  • Boeing, H., Bechthold, A., Bub, A., Ellinger, S., Haller, D., Kroke, A., ... & Stehle, P. (2012). Critical review: Vegetables and fruit in the prevention of chronic diseases. European Journal of Nutrition, 51(6), 637-663.
  • Heaney, R. P. (2003). Long-latency deficiency disease: insights from calcium and vitamin D. The American Journal of Clinical Nutrition, 78(5), 912-919.
  • Kim, J., Chung, D., & Kim, Y. (2008). Effects of kale juice on lipid profiles and antioxidative status in hypercholesterolemic men. Biomedicine & Pharmacotherapy, 62(4), 249-254.
  • Michaud, Spiegelman, Clinton, Rimm, Willett, Giovannucci (1999). 

    Fruit and vegetable intake and incidence of bladder cancer in a male prospective cohort. J Natl Cancer Inst.

Previous article Max. 1 stk frugt i hver greenie - men hvorfor det?
Next article Gulerod - fra jord til bord i en smoothie