Skip to content
Vi har nye og forbedrede opskrifter og medlemmer får nu 15% rabat | Læs mere →
Vi har nye og forbedrede opskrifter og medlemmer får nu 15% rabat | Læs mere →
Bliv klogere på begrebet superfood

Bliv klogere på begrebet superfood

Begrebet superfood har i mange år været anvendt særligt blandt mange sundhedsbevidste forbrugere, og interessen for begrebet er kun steget i forbindelse med det stadig voksende fokus på sundhed og kost. Der er gennem årene været mange forskellige forklaringer på, hvad begrebet superfood egentlig dækker over, og om de virkelig er så sunde, som vi går og tror.

Hvad er Superfoods?
Superfoods har i mange år været en vigtig del af sundhedstrenden. Begrebet refererer til specifikke fødevarer med et meget højt næringsindhold, og som derfor er til stor gavn for vores generelle sundhed. Selvom der ikke findes en officiel definition på begrebet, er superfoods særligt kendte for deres høje indhold af antioxidanter, vitaminer, mineraler og fibre. Fødevarer som blåbær, chiafrø, grønkål, avokado, nødder og frø er blandt de mest almindelige superfoods, da disse fødevarer er
særligt rige på næringsstoffer og antioxidanter. 

Hvad mener vi om superfoods? 
I Greenwitch er vi ikke så fan af begrebet, fordi det kan få os til at tilstræbe nogle fødevarer og måske springe nogle andre over. Det er vigtigt, at vi spiser varieret, og der er mange sundhedsfordele ved at spise så mange forskellige grøntsager og frugter og bær som muligt. Derfor er superfood et begreb, der er godt at kende, og det er skønt med råvarer, som er sprængfyldte med næring, men det betyder ikke, at vi ikke også skal huske de andre grøntsager og frugter! :) Vi nyder at bruge "superfoods" hist og her som topping osv. 

Eksempler på superfoods og deres sundhedsmæssige fordele:

 Blåbær: Blåbær betegnes som en superfood, da disse bær er rige på antioxidanter, særligt C-vitamin og K-vitamin, som bidrager til et stærk immunforsvar og samtidig er med til at beskytte kroppens celler mod skadelige frie radikaler. Derudover er blåbær til stor gavn for hjertekar-systemer, da bærerne kan bidrage med at regulere kolesteroltallet samt forbedre blodtrykket.

 Chiafrø: Chiafrø er en god kilde til blandt andet fibre og emega-3. Disse frø er på baggrund af deres høje fiberindhold til stor gavn for vores fordøjelse og til opretholdelse af et stabilt blodsukker. Derudover har frøenes indhold af omega-3 fedtsyrer en antiinflammatorisk effekt, som kan modvirke eventuelle betændelsestilstande i kroppen samt bidrage til hjertets generelle sundhed.

 Grønkål: Grønkål er blandt de mest næringsrige bladgrøntsager der findes, og er spækket med gode vitaminer som A-, C- og K-vitamin samt mineraler som blandt andet kalcium og magnesium. Ved indtagelse af disse næringsstoffer giver du din krop de bedst mulige forudsætninger for at styrke dit immunforsvar og dine knogler. Derudover har grønkål samtidig et højt indhold af antioxidanter og fibre, og er tilmed kalorielette, hvilket gør grønkålen til en værdifuld tilføjelse til enhver kost.

 Avocado: Avocado indeholder sunde fedtstoffer, som er særligt gavnlige for hjertet. De sunde fedtstoffer kan bidrage til et sundt kolesteroltal, og kan derfor være til stor gavn for vores hjertesundhed. Derudover er avocadoen rig på fibre, som bidrager til en sund og velfungerende fordøjelse samt antioxidanter som vitamin E, der hjælper med at holde huden sund.

Det er vigtigt at påpege, at selvom superfoods er utroligt næringsrige, bør de ikke være den eneste kilde til en sund kost. En varieret diæt der indeholder en bred vifte af fødevarer, er afgørende for at opnå optimal sundhed. Dette sikrer, at kroppen får alle de nødvendige næringsstoffer, som den skal bruge for at opretholde en sund balance.

Konklusion
Superfoods kan spille en vigtig rolle i en sund kost ved at tilbyde værdifulde næringsstoffer og antioxidanter. Dog er det mindst lige som vigtigt at spise en varieret og afbalanceret kost, som giver kroppen de nødvendige næringsstoffer. Det handler derfor helt grundlæggende om at skabe den rette balance mellem forskellige fødevarer, da dette er nøglen til en sund livsstil. 

Kilder:
(able.dk – ”Superfoods – og deres sundhedsmæssige fordele”).
Link: https://able.dk/superfoods-og-deres-sundhedsmaessige-fordele
(infoaktiv.dk – “5 superfoods til at forbedre din sundhed”).
Link: https://www.infoaktiv.dk/5-superfoods-til-at-forbedre-din-sundhed/

Previous article Hemmeligheden bag en glad mave, hver dag!
Next article Tips og tricks til en sund hverdag 🥦💚