Savner du variation og en måde at få lidt grøntsager ind i din morgenmad eller til en sund snack? Så kan vi anbefale at tilsætte vores greenie i din sædvanlige opskrift på bananpandekager. Vi har simpelthen gjort de klassiske sunde bananpandekager endnu sundere og tilført grøntsager med vores rødbede greenie. De smager meget lækkert, og de bliver så flotte i farven. Ved at anvende vores greenie i stedet for fx vand eller mælk, så bliver det en sundere snack eller morgenmåltid, der også tæller med på grøntsagskontoen. Det kan for de fleste danskere være en udfordring at spise sig igennem alle de grøntsager, der skal til, for minimum at opnå 300 g grøntsager om dagen (jf. Fødevarestyrelsens anbefalinger), men ved at tilføje grønt i sine måltider, fx morgenmad eller snack, så bliver det lidt nemmere. De fleste danskere spiser oftere grøntsager til aftensmaden, og det er primært måltiderne som morgenmad og snack, hvor det kan være svært at få grøntsager indenbords. Dette problem løser vi her med en bananpandekage med grøntsager, som duer perfekt som sund morgenmad eller som en sund snack.
Forberedelsestid: 5-10 minutter
Opskrift til 11 stk. (2-3 personer)
2,5 dl greenie #4
2 æg
1 banan
1 dl havregryn
0,5 dl speltmel
1 tsk. salt
1 knivspids vanilje
Olie eller smør til stegning
1,5 dl cremefine 38 %
75 g hindbær
1,5 tsk. citron
Ev.t 1 tsk. vaniljesukker
Øvrig topping:
Mørk chokolade
Blåbær
Fremgangsprocedure
Mos bananen godt og bland den med alle øvrige ingredienser.
Smelt lidt smør eller olie på panden – det er vigtigt at panden er hel varm før dejen tilsættes.
Tilsæt ½ dl pandekagedej og fordel den på panden. Steg et par minutter på hver side.
Server straks med topping: Hindbærskum, hakket mørk chokolade, blåbær
Hindbærskum
Skyl hindbærrene og mos dem i en skål. Pisk cremefine og evt. vaniljesukker sammen til en blød og skummet masse. Vend de moste hindbær og citron i og server til bananpandekagerne.
Bon appetit 😊
Læs også om grøntsagssmoothies her.