Hormonel balance og ægte sundhed efter 10 år!

By 18. februar 2020 Uncategorized @da

Min historie beviser, hvordan krop og psyke hænger umådeligt sammen, og både tanker, følelser, kost og træning er alle essentielle elementer i en sund livsstil, og det ene kan bestemt ikke stå uden det andet. Det har jeg lært.

Greenwitch er for mig en kulmination af en meget personlig og utrolig lang ”sundhedssrejse” og i endnu højere grad nok snarere af et langt sorgforløb. Min far får kræft, da jeg er 15 år gammel, og i en alder af 19 år mister jeg ham. Det var en tid, hvor jeg mistede tilliden til verden, og som jeg efterhånden har lært, set i bakspejlet, da mistede jeg, i dét øjeblik min far fortæller, at han er syg, tilliden til, at jeg ville kunne klare mig på denne jord uden ham. 15-årige Julie troede ikke på det, men det har taget mig meget arbejde (10 år nærmere præcist) at forstå og lære mig selv, at nu 29-årige Julie godt kan klare sig på denne jord uden sin far. Jeg savner ham. Det vil jeg altid gøre. Men jeg ”behøver” ham ikke for at overleve. Den erkendelse kan syne ligetil men at mærke den helt indefra og hvile i den overbevisning – dét har taget tid og ikke mindst en kæmpe vilje til at nægte at leve på et sådan usikkert, utrygt verdensbillede uden tillid – og med alle de negative følgevirkninger, som det kan have.

At jeg skriver dette blogindslag netop nu hænger sammen med, at denne erkendelse er ny for mig og ultimativt et resultat af det ”autentiske retreat”, som min veninde og jeg tog på for et par uger siden (som I nok har hørt mig pippe lidt om inde på Greenwitch instagram). 

Min sundhedsrejse/sorgforløb har udviklet sig løbende, og den største læring, jeg kan tage med mig er, at sundhed er SÅ meget mere, end hvad du putter i munden, og hvor meget du bevæger dig.

”You can go to the gym, drink your water, and take your vitamins, but if you don’t deal with the shit going on in your heart and head you’re still going to be unhealthy” – Mark Groves

Fra ”über-sund” til ”ægte sund”

”Über-sund”
Mens min far er syg, og da jeg mister ham, begynder jeg at gå op i sundhed, og som jeg kan se nu, set i bakspejlet, var det især drevet af et forsøg på at holde styr på den usikre verden, jeg oplevede. Her levede jeg ”perfekt” sundt, og væltede mig i sunde sager og afholdte mig imponerende fra de usunde, spiste og bevægede mig efter bogen; ikke for meget, ikke for lidt.
Var jeg sund? Bestemt ikke. Min krop signalerede i hvert hormonelle ubalancer. Hint: Jeg deal’ede ikke med min sorg.

”Er du ikke glad, er du ikke sund”
Jeg tog min krops signaler alvorligt, og jeg begyndte efterhånden at forstå, at jeg måtte tage hånd om mine følelser og begynde at reagere på og forstå dem. Ligeledes kunne jeg se, at min über-sunde livsstil fjernede meget nydelse og glæde, som blot spændte yderligere ben for min sundhed. ”Vitamin nydelse og glæde” er  mindst ligeså vigtigt som alle andre vitaminer etc. Og denne indstilling fik mig rigtigt langt. Mine hormonelle ubalancer blev bedre. Men ikke helt gode. Og sådan stod det på i mange år. Jeg var ret så fortvivlet. Fordi nu gjorde jeg da alt – levede både moderat sundt med plads til nydelse, OG jeg tog hånd om mine følelser og bearbejdede sorgen?
Hint: Jeg var ikke 100% autentisk og tro mod mig selv.

”Er du ikke autentisk, er du ikke sund”
Her er jeg ENDELIG nået til. Og det har fået mig i mål ud fra det parameter, at mine hormoner endelig er helt i balance! At være autentisk vil jeg gerne skrive et helt blogindslag om for sig, da det er en længere snak. Det kan lyde så simpelt at være autentisk, fordi er man så ikke bare sig selv? Jo! Og det skal ikke lyde som om, jeg så ikke har været mig selv, eller at I muligvis ikke er det, men det drejer sig om evnen til at LYTTE til sin krop og intuition fremfor at handle ud fra det ”forventede”, det ”rigtige”, det ”trygge”, det ”nemme”  – også når det ikke er ens inderste længsel eller behov, fordi dér kan vi hurtigt ende med ikke at være helt tro mod os selv.

Jeg har i de sidste måneders tid fokuseret på at være 100% autentisk og tro mod mine følelser, intuition, og den vej og de handlinger, der FØLES rigtige for mig, uanset om de kan føles skræmmende. Og jeg er nået hertil ved at indse, at jeg trods en masse bearbejdning med min sorg, aldrig har ”været” helt inde i det grundlæggende ”sår”; følelsen af ikke at kunne klare mig selv uden min far.

Jeg havde arbejdet en masse med savnet, følelserne, og hvor hårdt det var at miste ham. Men at være i følelsen af ikke at kunne overleve uden min far, som den 15-årige pige jeg var dengang – dét har fået mig det sidste, og allerstørste, skridt. I al den tid kan jeg se nu, har jeg gået rundt med et ”filter” på mine følelser for at beskytte mig mod den smerte, det sår har medført, men det har netop også gjort, at jeg ikke har været i stand til så at mærke, hvordan jeg havde det bagom det filter. Det kan jeg nu, og derfor er jeg endelig i stand til at kunne handle autentisk. Og dét har fået mig til at opleve langt højere sundhed.

Og nej! Når det er sagt, smider jeg jo ikke et sund livsstil ud af døren, fordi det er jo også vigtigt. Men det ene kan ikke stå uden det andet. Og derfor er Greenwitch et direkte resultat af min sundhedsoverbevisning:

Sundhed skal være nemt, fordi den må for Guds skyld ikke stjæle tid eller energi fra glæde og nydelse i livet, eller blive et filter på følelser, du ikke tør mærke.

Hav en grøn og glad dag!

Kærlig hilsen Julie