.

Kurv

Greenie bowl med kakao og smækfyldt med grøntsager

By 16. juli 2020Opskrift

Den skarpe følger vil helt sikkert bemærke, at der nu (igen igen) kommer et bud på, hvordan vores skønne grøntsagssmoothies med grøntsager kan piftes op til morgenmaden. Men vi er simpelthen så vilde med at anvende den på at hav af måder til morgenbordet på de morgener, hvor man har lidt mere tid. Det er stadig en sund og nem morgenmad med en masse grøntsager – og så smager det intet mindre end fantastisk! Og variation med grøntsagerne sætter man altid pris på, ikke? Det gør vi :).
Rigtigt mange af vores skønne kunder anvender vores grøntsagssmoothies som morgenmad på farten, hvilket vi også i høj grad gør brug af. Men når vi rigtig skal kræse, bruger vi lige et par minutter på at pifte dem op til et lidt mere deluxe morgenmåltid. Vi ELSKER at anvende vores grøntsagssmoothies som morgenmåltid, og denne lækre opskrift på greenie bowl med kakao er absolut ingen undtagelse!
Den er for alle aldre – store som små. For dem med en sød tand og dem som kan have lidt svært ved at få indtaget dagens 300 g grøntsager – grøntsagerne i denne greenie bowl er kamufleret i et væld af andre smage, toppet med lækkerier, så du (næsten) helt glemmer, at du rent faktisk indtager så mange  grøntsager i ét måltid!
Det er en fantastisk god start på dagen. Morgenmåltidet er et af de vigtigste måltider på dagen og at starte dagen på en morgenmad smækfyldt med grøntsager kan kun blive en god dag. 

Hvis du er vild med denne greenie bowl, kan vi varmt anbefale dig også at kaste et blik på vores øvrige opskrifter med grøntsagssmoothies. Prøv fx vores anden greenie bowl her eller vores chiagrød med grøntsager her.
Er du ekstra vild med vores rødbede grøntsagssmoothie, har vi en anden opskrift til morgenmaden med den sunde smoothie her

Forberedelsestid: 5 minutter

Opskrift: (to små portioner eller en stor)

2,5 dl greenie 4
1 spks. vanilje
2-3 dadler
½ avokado
½ banan
2 spks. kakaopulver
1 tsk. peanutbutter

Topping:
Græskarkerner
70 % mørk chokolade
Tranebær
Cashewnødder uden salt 
Mandler

Fremgangsprocedure

Blend alle ingredienser sammen. Top med topping – nemt og LÆKKERT! Bon appetit 😊