Kurv

Chiagrød med grøntsager for en nem og sund morgenmad

By 2. maj 2020maj 19th, 2020Opskrift
Greenwitch opskrift på lækker chiagrød

Kunne du bruge inspiration til sund morgenmad, eller bare savner måder at variere din morgenmåltider på, så har vi her lavet en grønnere version af chiagrøden, som mange af os kender. Vi laver den på vores greenie#2 med grønkål, som gør, at det nu bliver en sund morgenmad, der også indeholder grøntsager.

Morgenmåltidet er det sværeste måltid for os danskere at få grøntsager indenbords, og det vil vi gerne gøre nemmere for dig her. Du kan drikke vores grøntsags smoothies eller tilføje dem i dine morgenfavoritter, som fx her i chiagrød. Ved at tilføje grøntsager allerede fra morgenstunden, gør du det nemmere at opnå dagens grøntsager (Fødevarestyrelsen anbefaler minimum 300 g grønt om dagen), og du kickstarter dagen sundt. Sund morgenmad kan yderligere typisk også medføre, at man føler sig godt tilpas og motiveret til at træffe yderligere sunder og grønner valg i løbet af dagen. En sund morgenmad er derfor et rigtigt godt sted at starte, hvis man ønsker en grønnere og sundere hverdag.

Vi er i hvert fald ret vilde med denne lækre måde at få lidt flere grøntsager ind i måltidet på, og vi elsker at kunne variere den klassiske chiagrød. Vi foreslår her, at du anvender vores greenie#2 med grønkål, men du kan sagtens også anvende resten af vores greenie varianter. Det er en smagssag, og uanset hvilken du vælger, så vil de alle bidrage til en grønnere og sund morgenmad.

Opskrift: Chiagrød på greenie#2


Forberedelsestid: 5-10 minutter 

Opskrift til 1 person:
2 dl greenie #2 (alle kan anvendes)
2 spks. chiafrø
Ev.t 1 knivspids vanilje 

Øvrig topping:
Mørk chokolade
Blåbær
Mandelflager 

 Fremgangsprocedure

Rør alle ingredienserne godt sammen.
Stil på køl i 15 minutter eller natten over. 
Top med mørk chokolade, blåbær og mandelflager. 

Bon appetit 😊