Kurv

Mindfulness kan ændre hjernen på samme måde som et godt forældre/barn forhold

By 23. oktober 2020Sundhed

Det er videnskabeligt bevist, at mindfulness, meditation og yoga kan ændre din hjerne. Mindfulness kan endda påvirke hjernen på samme måde som et godt barn-forældre forhold. Hjerneforsker, Daniel Siegel, påpeger, at det rent fysiurgisk viser sig ved, at hjernen fortykkes i de områder, som vi aktiverer ved tanken. Vi kan altså skabe forandringer ved det, som vi tænker på. Læs mere og bliver klogere på hjernen, og hvordan mindfulness kan forandre din hjerne. Ifølge Daniel Siegel sker der særligt 9 forandringer.

Lad mig starte med nogle få eksempler, inden jeg går i dybden med, hvad der rent faktisk sker i en “mindful hjerne”. Når man udviser empati, forbedrer man hjernens evne til empati. Når man skaber gode relationer, udvider man hjernens evne til at skabe gode relationer. Dette er eksempler på hjernens plasticitet, dvs. dets fantastiske evne til hele livet at kunne ændre sig. Omvendt kan denne egenskab også fremme negative tendenser. Når du er selvkritisk, gør du din hjerne bedre til at være selvkritisk. Når du er fordømmende, udvider du hjernens evne til at være fordømmende osv. osv. 

Inden vi går videre til, hvordan mindfulness kan forandre din hjerne, lad os starte med at få indblik i hjernens opbygning og processer. Dette afsnit tager udgangspunkt i Daniel Siegels opdeling af hjernen, som jeg arbejdede med, da jeg tog min mindfulness uddannelse til ”Mindfulness Practitioner” ved Mindfulness Akademiet. 

Hjernen kan opdeles i reptilhjernen, det limbiske system og neocortex

Reptilhjernen, også kaldet hjernestammen, er den mindste og ældste del af pattedyrshjernen. Denne del har intet sprog og er styret af reflekser og instinkter. Reptilhjernen eralarmdelen af vores hjerne, og dens fornemmeste opgave er konstant at tjekke omgivelserne for farer og trusler for at sikre vores overlevelse og sikkerhed. Dette gør den stadig den dag i dag, selvom vi sjældent står overfor en livsturende fare, såsom en sulten løve. Reptilhjernen styrer ansigtsudtryk, tarmfunktion, blodgennemstrømning, blodtryk og vejrtrækning.

Det limbiske system, også kaldet følehjernen, styrer følelser og tilknytningsbehov. Denne hjernedel er ansvarlig for vores evne til at skabe samhørighed med andre. Det limbiske system skaber sammenhæng mellem ydre forhold ude i verden og indre kropslige reaktioner og sender besked til reptilhjernen, som eksempelvis kan få os til at føle os bange og være på vagt. Det limbiske system sender også signaler til vores hypothalamus, som kontrollerer vores stresshormoner, og vores skjoldbruskkirtel, som styrer stofskiftet. Det limbiske system er i tæt samarbejde med hele kroppen, og derfor er kroppen den mest effektive måde at påvirke følelsesmæssige ubalancer (og hele det limbiske system) på.
En af de væsentligste strukturer i det limbiske system er amygdala. Amygdala regulerer følelser såsom frygt, glæde, stress og vrede. Amygdala sætter gang i vores kamp- eller flugtrespons, og amygdala handler hurtigt uden først at gennemgå situationen med højere-liggende hjerneprocesser i den præfrontale cortex. 

Neocortex er den yngste/nyeste del af vores hjerne (deraf navnet: ”neo” betyder ny, og ”cortex” betyder hjerne). Den omgiver de to andre dele, reptilhjernen og det limbiske system. Neocortex er det højeste niveau af hjernen, og her foregår tænkning, sprog, rationalitet, empati, logik og kreativitet. I denne hjernedel sker planlægning og handlen. Neocortex er opdelt i to halvdele, venstre og højre, som varetager forskellige opgaver. Den venstre betegnes logisk og analytisk, hvor den højre er mere kreativ og den, som ser helheden.

Hele hjernen, og i særdeleshed den følelsesmæssige del, påvirkes af det autonome nervesystem. Det autonome nervesystem besår af et aktivt (sympatisk) nervesystem og et passivt (parasympatisk) nervesystem.

Det sympatiske nervesystem gør kroppen klar til flugt eller kamp, og via særligt hormonerne adrenalin og noradrenalin øges pulsen, musklerne trækker sig sammen, tarmfunktionen sættes på stand by, og vejrtrækningerne bliver kortere og overfladiske. Blodet sendes primært ud til de store muskler, som skal være klar til at kæmpe eller flygte.

Det parasympatiske nervesystem skaber ro og blodgennemstrømning til hele kroppen. Det sender glædeshormoner ud i kroppen, får musklerne til at slappe af, lader tarmsystemet gøre sit arbejde, skaber dybe vejrtrækninger og en lavere puls.
Aktiveringen af disse to systemer er en hårfin balance, som hos mange mennesker ikke fungerer optimalt. Mange er i dag kronisk stressede (dvs. at det sympatiske nervesystem aktiveres i for høj grad), selvom de ikke har en tiger løbende efter sig. Mindfulness træner denne balance, og kan gøre os bedre til at aktivere det parasympatiske nervesystem.

Og nu kan vi endelig komme til de føromtalte 9 forandringer, der sker i hjernen, når man jævnligt dyrker mindfulness.

Mindfulness træning kan overordnet set medføre, at hjernens forskellige dele bliver bedre til at kommunikere, bedre til at lytte til kroppens signaler og altså bedre til at opnå den rette balance. Fx styrer neocortex det limbiske system, og denne evne øges markant ved mindfulness træning. Dette betyder, at mindfulness fx kan hindre, at dine tanker løber af med dig.

Ifølge hjerneforsker, Daniel Siegel, sker der 9 forandringer. Der sker de samme positive forandringer, som man ser ved den gode relation mellem barn og forældre.

  1. Kroppen reguleres og opnår balance i det autonome nervesystem (parasympatiske og sympatiske nervesystem) samt bedre kontrol af indre funktioner.
  2. Kommunikationsevnerne forbedres, og du bliver bedre til at forstå og føle andre mennesker. Du vil opnå mere samhørighed og herigennem en følelse af mere tryghed.
  3. Emotionel balance. Du vil blive i stand til at føle alle slags følelser uden at opleve kaos, drama og ”at gå i spåner”
  4. Forbedret fleksibilitet i din responsmekanisme. Du vil blive bedre til at tage pause og stoppe op, inden du handler og responderer. Du bliver bedre til at overveje dine muligheder og kan nemmere se og vælge den bedste mulighed
  5. Din indsigtsevne forbedres, og du vil være i stand til at integrere fortid, nutid og fremtid til ét hele og dermed kunne være til stede i nuet fuldt ud uden at bedømme det.
  6. Forbedret empati og evne til at se andres synspunkter. Du vil rumme at kunne se dig selv og andre.
  7. Forbedret kontrol af det limbiske system og evne til at regulere dig selv og din frygtreaktion (amygdala).
  8. Større sammenhæng mellem krop og sind, også kaldet tankefuld intuition. Du bliver bedre til at være åben overfor samt lytte til kroppens signaler.
  9. Højere moral. Du vil opleve at føle mere ansvar og tænke mere på andre mennesker. Du vil føle større hengivenhed overfor andre mennesker og verden omkring dig. Du vil opleve alle og verden som et hele.


Daniel Siegel er professor i psykiatri ved UCLA School of Medicine og har udgivet en række bøger om hjernen, interpersonel neurobiologi, tillknytning og mindful terapi