Ægte sundhed, ifølge læge og ayurveda ekspert, Charlotte Bech

By 28. januar 2019 Interview, Sundhed

Indenfor den indiske lægevidenskab, ayurveda, betyder glæde sundhed – det er det samme ord. Baseret på min egen erfaring er jeg overbevist om, at den flere tusinde år gamle tradition har fat i den lange ende. Glæde er SÅ utrolig vigtigt for vores sundhed – faktisk det allervigtigste ifølge læge, Charlotte Bech. I dette interview har vi talt om glæde og sundhed, og ifølge Charlotte kan du faktisk bruge din glæde som et ’sundhedbarometer’. Og nå ja så findes der to slags glæde, men kun den ene bringer sundhed.

______________________________________________________________________________
MØD CHARLOTTE BECH: Charlotte har valgt at integrere den årtusindgamle ayurveda-visdom med moderne lægevidenskab. Uddannet læge fra Københavns Universitet. Arbejdet i en årrække på Gentofte Amtssygehus, Rigshospitalet og som praktiserende læge. Hun har også arbejdet på Bristol Regional Hospital i Tennessee, USA som læge for gravide og fødende. Hun har gennem tre år undervist på lægestudiet ved Københavns Universitet. Charlotte Bech har desuden en bachelor og to masters i fysiologi og bevidsthed fra Maharishi University of Management i USA, hvor hun også har forsket og skrevet afhandling om behandling ud fra ayurvediske principper. Hun har også modtaget en doktorgrad fra Maharishi European University i Schweiz. Siden 2001 har Charlotte Bech drevet sin egen privatklinik i Gentofte, hvor patienter kommer til behandling ved at deltage i gruppemøder. Charlotte Bech arbejder desuden med undervisning og supervision af lægekolleger og andre behandlere i ayurveda-lægevisdom. Læse mere på www.charlottebech.dk.
______________________________________________________________________________

Din tilgang til sundhed er moderne lægevidenskab kombineret med ayurveda. Hvordan kan det være?


“Vi skal integrere det bedste fra to verdener. Vi har en avanceret moderne lægevidenskab, og samtidig har vi i Fjernøsten en gammel ”time-tested” visdom. Begge har meget værdifulde aspekter. Så jeg mener, at vi kan integrere det bedste fra to verdener. Og med det mener jeg, at vi kan opnå dels mere forebyggelse og dels en bedre livskvalitet.”

Hvad er ayurveda?


Ayurveda er verdens ældste lægevidenskab, som har været praktiseret i Indien i ti-tusinde vis af år via mundtlige traditioner, som er gået fra lære til elev og fra far til søn. Dog først for nylig, dvs. for 2-5000 år siden, er det blevet skrevet ned på palmeblade og senere på papir. Ayurveda er et omfattende sundhedssystem, som består af mange værker. Der er seks store værker og en række mindre værker, der hver især består af mange bind med flere hundrede sider. Så der er tale om en meget omfattende gammel sundhedsvidenskab. Det handler først og fremmest om forebyggelse, og det vigtigste princip er, at sundhed er det samme som glæde. Det er ayurvedas grundsten. Er man sund, så er man også glad. Hvis man er glad, så bliver man også nemmere sund end ellers. Og omvendt er man syg, så fører det til tristhed eller sygdom. Det er det allervigtigste grundprincip i ayurveda.”

Hvad tilfører den vestlige lægevidenskab, som ayurveda ikke kan – og omvendt?


“Det er et godt spørgsmål. Moderne lægevidenskab har metoder til præcis diagnostik. Moderne lægevidenskab har effektive behandlinger ved akutte sygdomme og alvorlige sygdomme, som virker hurtigt og effektivt. Behandlingerne, vi anvender, er videnskabeligt dokumenteret. Ayurvedas fordel er først og fremmest det forebyggende. Det er en ældgammel visdom omkring kost og livsstil, hvor man kan forebygge sygdomme og bevare sin ungdommelighed til langt op i årene og dermed få et længere liv. Det særlige ved ayurveda er ”sund fornuft”, som er sat i et system på en sådan måde, at det er enkelt både at forstå og bruge. Ayurveda er meget praktisk, holistisk, naturligt, og tager det hele menneske i betragtning. Administrerer man det korrekt, så er der ingen bivirkninger. En stor del af ayurvedas principper er også videnskabeligt dokumenteret, men naturligvis ikke ligeså grundigt som behandlingerne indenfor den moderne lægevidenskab, men den er der dog.”

I dine behandlinger indgår ofte meditation. Hvorfor er det godt at meditere?


“Det er godt at meditere med transcendental meditation, fordi kroppen får en meget dyb og velgørende hvile. Hvile er den tilstand, hvor kroppen regenererer og reparerer på sig selv. Jo dybere hvile, jo dybere kan man regenerer, og med transcendental meditation kan man opnå en hvile, der er langt, langt dybere end selv den dybeste søvn. Dvs. at kroppen regenerer meget effektivt, og derfor virker transcendental meditation effektivt imod stress og alle stressrelaterede sygdomme såsom fx hjertekarsygdomme, astma, migræne, søvnproblemer og udbrændthed. Over 600 videnskabelige undersøgelser bekræfter den positive virkning af transcendental meditation.”

Kan meditation både helbrede og forebygge sygdomme?


“Ja. Det kan det. Og det er vist, at transcendental meditation over tid eksempelvis kan normalisere blodtrykket og forbedre metabolisk syndrom, som er et forstadie til diabetes. Vi har også set en bedring af astma, migræne og søvnproblemer. Desuden virker meditation forebyggende, fordi den reducerer stress. Og vi ved, at stress er en årsagsfaktor eller forværrende faktor i omkring 80 procent af alle sygdomme.”

Hvor stor en rolle spiller glæde for sundheden?


“Den allerstørste. Ifølge ayurveda er det det allervigtigste overhovedet. Det er faktisk sådan, at definitionen på sundhed er lig med glæde ifølge ayurveda. Det er det samme ord.”

Kan mangel på glæde lede til sygdomme?


“Ja, det kan det godt, ifølge ayurveda. Det er blevet eftervist af den moderne lægevidenskab. En gren af den moderne lægevidenskab, der hedder psykoneuroimmunologi, viser netop alt det, vi snakker om nu; at der er en sammenhæng mellem psyken, nervesystemet og immunforsvaret. Fx kan man måle, at hvis man er ked af det, trist eller stresset, så svækker det ens immunforsvar, og så bliver man nemmere syg. I ayurveda har man vidst i årtusinder, at der er en sammenhæng mellem krop og psyke, og nu er der så oprettet en speciel gren af lægevidenskaben, der beskæftiger sig lige præcis med det emne, nemlig psykoneuroimmunologien.”

Hvad er glæde for dig?


“Der er to slags glæde. Den ene er den, der kommer og går afhængigt af ydre omstændigheder. Den anden er den vedvarende og indre glæde. Den indre glæde er uafhængig af ydre påvirkninger, og den opstår indefra som en indre glæde, som altså ikke har noget at gøre med nogen ydre forhold. I forbindelse med sundhed handler det om den indre glæde. Den ydre glæde/den skiftende glæde har ikke den store effekt på sundheden, fx den glæde det er mig at sidde ved et veldækket bord. Den er overfladisk og har ikke noget med sundhed at gøre. Det er den anden, vi taler om i forhold til sundhed. Det handler om den dybe og vedvarende glæde. Hvis man fx bliver berømt på én dag ved at være med i paradise hotel, så kan man få en vis lykkefølelse, men det er den ydre, og den giver ikke sundhed. I forskning har man fundet ud af, at den indre glæde har påvirkning på vores dna og påvirker, hvilke gener der udtrykkes. Har man en meningsfyldt tilværelse og en glæde, der kommer indefra? Den indre/sunde glæde opleves, når man oplever mening med livet, gør noget godt for andre eller via meditation. Og det er den form for glæde, der giver mig den virkelige sundhed. Sundhedens glæde er den indre.”

Hvad gør du for at holde dig glad i hverdagen?


“Tidligt i seng, får nok hvile, transcendental meditation, yoga, motion, sund kost, positive relationer og meningsfyldt arbejde.”

Hvornår føler du dig allermest glad?


“Hele tiden. Stort set hele tiden. Men man ved, at der er en sammenhæng mellem, om man er udhvilet, og hvor glad man er. Man har lavet en undersøgelse over læger, der ikke har sovet nok, for at finde ud af, om de pga. søvnmangel laver flere fejl. Man har fundet ud af, at de faktisk ikke nødvendigvis laver flere fejl, men de bliver i dårligere humør og mister glæden. Man ved, at man får mere glæde ved at sove nok. Det kan man blandt andet måle ved serotonin, kroppens lykkehormon. Det er sådan, at serotonin dannes under en dyb, god, lang og tidlig søvn. Og det dannes også under transcendental meditation. Man kan altså selv danne sit eget lykkestof.”

Hvad er den største glædesdræber for dig?


“Træthed! Det er det for alle mennesker. Træthed er vores værste fjende. Vores fjende nummer et med hensyn til glæden og sundheden. Vi har en tendens til at overhøre kroppens naturlige behov for søvn. Vi er derimod meget gode til at lytte til kroppens behov for mad. Er vi sultne, så spiser vi. Men vi er dårlige til at lytte til søvnen. Er vi trætte, så er vi dårlige til at få sovet. Vi drikker måske en kop kaffe. Og får vi ikke sovet nok, så bliver glæden komprimeret – den bliver ”cuttet short”. Og så kommer vi til at leve et gråt og trist liv. Får man derimod sovet nok og godt og mediteret, så vil ens fremtid og verden se lysere ud. Glæden bliver større, vores livsoplevelse bliver udvidet. Livets spektrum bliver større.”

Hvad er dit allerbedste glædes-tip?


“Gå tidligt I seng. Stå tidligt op. Oplev det tidlige morgenlys – det giver nemlig også glæde, viser forskning. Men man skal endelig ikke stå tidligt op, hvis man ikke også er kommet tidligt i seng, for så kommer man til at mangle glæde. Det kræver, at man kommer tidligt i seng. Sol, lys, luft, vand – både indvendigt og udvendigt – giver alt sammen sundhed og glæde i krop og sind. Og transcendental meditation er et godt råd – det giver glæde hurtigt, typisk efter få dage for de fleste mennesker.”

Det har gjort et utrolig stort indtryk på mig, at glæde faktisk betyder sundhed indenfor den årtusindegamle indiske lægetradition, særligt fordi jeg har erfaret den enorme effekt af glæde eller mangel derpå i mit eget liv! Jeg synes, at det er fantastisk, at man kan bruge sin glæde som et sundhedsbarometer. I dag er der SÅ mange meninger, holdninger, diæter, træningsmåder og hvad ved jeg, omkring den rette vej til sundhed – så mange, at man kan blive helt forvirret og tvivl, om man nu er rigtig sund…

Men det kan altså være helt simpelt at måle: Er jeg glad – sådan rigtigt og grundlæggende glad? Jamen så er jeg også sund!